Næste opstart for nye elever d. 4. August 2025 efter sommerferien.
Opstartsdatoer i 2025/2026: 4/8, 15/9, 27/10, 24/11 & 12/1
Vi opfordrer til, at der altid holdes et informationsmøde med en vejleder forinden tilmelding, så du ved, hvad du går ind til.
Infomøde for kommende og mulige elever og forældre: Kontakt vejleder Camilla Sivertsen på mail eller tlf.
Ønsker du et informationsmøde, kan du kontakte Camilla Sivertsen.
Næste opstart for nye elever Mandag d. 19. Maj 2025.
AGU-ONLINE
AGU-online er et landsdækkende tilbud til dig mellem 16 og 25 år, som ikke er i gang med en uddannelse eller fast arbejde. Du kan blive elev på AGU-online, uanset hvor du bor. Det kræver blot, at du aftaler det med uddannelsesvejlederen i din bopælskommune samt, at du har en computer og en internetforbindelse.
På AGU-online bliver du undervist i fagene dansk, matematik, Identitet & Medborgerskab og valgfag. Efter AGU-online har du mulighed for at komme ind på erhvervs- eller gymnasiale uddannelser eller varetage et ufaglært job.
Bemærk: Alle elever skal deltage med kamera på i undervisningen.
Jeg har social angst, så AGU-online var en god mulighed for mig. Jeg skal ikke forholde mig til alt det, der sker i en fysisk klasse, og det gør, at jeg er bedre til at tage imod ny information. Det er en succesoplevelse, at jeg nu kan møde ind hver dag og til tiden. Lærerne er også søde og gode til at tage hensyn til folk. Det er godt på alle måder.
– Elev på AGU-online
Målgruppen
Målgruppen for AGU-online er som udgangspunkt den samme som til en traditionel AGU, hos os foregår undervisningen og social aktivitet bare online. AGU-online er et tilbud til elever, der har udfordringer med at skulle deltage i fysisk undervisning af den ene eller anden grund. Vi styrker både elevens faglighed og sociale færdigheder.
Den unge er under 25 år og vurderes at være i målgruppen for den Forberedende Grunduddannelse (FGU).
Ny elev
Som ny elev hos os, kan du forvente at blive tildelt en stamlærer samt en vejleder, og vi vil altid sætte din trivsel som første prioritet. Du vil få undervisere, der er fordyber sig i deres arbejde og altid møder deres elever med et stort engagement.
Vi sørger for, at du føler dig tryg i din relation til os og de andre elever, og at både det sociale fællesskab og vores læringsmiljø er gavnlig for både din faglige, personlige og sociale udvikling.