AGU-online

På AGU-online foregår undervisningen og social aktivitet på vores online platform moodle og i Microsoft Teams. Undervisningen og uddannelsen er målrettet dig, som er under 25 år, og gerne vil forbedre dig fagligt og blive klar til en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller et ufaglært job.

AGU-online er et tilbud til dig, som har det bedst med at arbejde hjemmefra i trygge rammer. Vi samarbejder med dig og ungeindsatsen i din kommune om både dine personlige, sociale og faglige mål, så du er godt klædt på, når du skal videre fra os.

Vores undervisning er tilrettelagt, så vi møder dig der hvor du er. Du vil opleve, at vores læringsmiljø omfavner dig som du er, tager udgangspunkt i dit faglige niveau, giver dig trygge rammer og støtter din udvikling.    

Der er tre obligatoriske fag på AGU-online, som du skal have:

  • Dansk
  • Matematik
  • Identitet og Medborgerskab

Der er også valgfag, hvor du skal vælge mindst et:

  • Engelsk
  • Naturfag
  • Samfundsfag

Dansk og matematik afsluttes med en prøve. Identitet og Medborgerskab samt valgfag afsluttes enten med en prøve eller en standpunktskarakter, alt efter om faget udtrækkes til prøve eller ej.

Alle prøverne er såkaldte portfolioprøver. Det betyder, at du vælger 4-5 af de opgaver du har arbejdet med i og det er dem, du går til eksamen i.

Vi gennemfører både erhvervstræning og kombinationsforløb med fysisk fremmøde, såfremt det indgår i uddannelsesplanen.  

Du kan læse mere om prøverne under de enkelte fag længere nede. 

Stamlæreren

Din stamlærer er den, som hjælper dig igennem hele din tid på AGU-online. En stamlærer er lidt ligesom en kontaktperson, og sørger for at følge din udvikling og de mål, som der er blevet fastlagt i din uddannelsesplan med din vejleder og KUI. Stamlæreren er din støtte, vil altid tale med dig i øjenhøjde og møde dig hvor du er. Du får én stamlærer.

Temaer

I løbet af skoleåret vil vi arbejde med 4-5 forskellige temaer. Det betyder, at vi arbejder med det samme tema i alle fag. Det kan eksempelvis være sundhed og sygdom, politik, klima eller noget helt fjerde.

Ved afslutningen af hvert tema har du minimum én opgave klar i dit arbejdsportfolio i hvert fag. Når vi nærmer os de afsluttende prøver, vil du derfor have nok opgaver i dine arbejdsportfolioer til at kunne vælge de bedste, som du skal have i dine præsentationsportfolioer og som er udgangspunktet for prøverne.

Hvert tema varer ca. 1,5 måned, men nogle vil vare lidt længere og andre kortere.

Læs om fagene

På AGU-online forbedrer du dine evner i fag som dansk og matematik. I samarbejde med dig, din vejleder og KUI (Den kommunale ungeindsats) finder vi sammen ud af hvilke fag og på hvilket niveau du skal have dem, for at komme videre ud i erhvervslivet eller ind på en ungdomsuddannelse såsom HF. Udover de obligatoriske fag, skal du også have minimum ét valgfag. Vi har tre niveauer på almenfagene:
  • G-niveau svarende til 9.klasses niveau
  • E-niveau svarende til 10 klasses niveau
  • D-niveau svarende til et niveau over 10 klasse
Vores udbud af fag består af obligatoriske fag og valgfag. Der er tre obligatoriske fag på AGU, som du skal have:
  • Dansk
  • Matematik
  • Identitet og medborgerskab
Der er tre valgfag, hvor du skal vælge mindst et:
  • Engelsk
  • Naturfag
  • Samfundsfag
Undervisningen på AGU-online er sammensat af 2/3 teori og 1/3 praksis. Det er den for at sikre, at du får en helhedsorienteret undervisning og kan bruge det du lærer i din hverdag og senere på en arbejdsplads eller uddannelse. Vi arbejder med jordnære temaer, reelle projekter og forbinder det med teori.

Dansk er et af vores almene og obligatoriske fag. Du skal altså deltage i undervisningen og afslutte faget med en prøve, når du er elev på AGU-online. Vi tilbyder danskfaget på G-, E- og D-niveau.

I dansk arbejder vi med de sædvanlige begreber og værktøjer som du kender det fra folkeskolen, men vi bruger det på nye måder og bringer den til tider tunge teoretiske viden ned på jorden. 

Selvom al undervisningen foregår online, skal du ikke sidde foran computeren hele dagen. Vi udfordrer dig til at tage det du har lært i undervisningen og bruge det i din dagligdag. Det er det vi mener, når vi siger, at vi på AGU-online forbinder teori og praksis. Det kan eksempelvis være, at du skal tage ud og lave interviews, tage billeder, lave videooptagelser eller noget helt andet i forbindelse med de forskellige opgaver. På denne måde kommer du til at udforske din kreativitet, lærer nye måder at fremlægge din viden på samt at bruge din viden i praksis.

Vi sørger selvfølgelig for, at undervisningen foregår i et tempo som alle kan være en del af og føle sig trygge i. Din dansklærer vil hjælpe dig igennem hvert trin af din udvikling. 

 

Rammerne for prøven i Dansk:

G-Niveau

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen skal indeholde udvalgt og bearbejdet materiale fra arbejdsportfolioen. Præsentationsportfolioen skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt, være varieret og indeholde dokumentation for tre til fem forskellige temaer fra hverdagslivet eller arbejdslivet. 

Læreren fastsætter de nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag. 

Præsentationsportfolioen sendes elektronisk til censor forud for prøven. Indeholder portfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse. Der afholdes en mundtlig prøve på 30 minutter pr. eksaminand inkl. votering.” 

 

E-niveau

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen skal indeholde udvalgt og bearbejdet materiale fra arbejdsportfolioen. Præsentationsportfolioen skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt, være varieret og indeholde dokumentation for tre til fem forskellige temaer med tydelige faglige problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet. 

Læreren fastsætter de nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag. 

Præsentationsportfolioen sendes elektronisk til censor forud for prøven. Indeholder portfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse. Der afholdes en mundtlig prøve på 30 minutter pr. eksaminand inkl. votering”. 

 

D-niveau

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen skal indeholde udvalgt og bearbejdet materiale fra arbejdsportfolioen. Præsentationsportfolioen skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt, være varieret og indeholde dokumentation for 3-5 forskellige temaer med mere komplekse faglige problemstillinger fra samfund eller erhverv.

Læreren fastsætter de nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag.

Præsentationsportfolioen sendes elektronisk til censor forud for prøven. Indeholder portfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse. Der afholdes en mundtlig prøve på 30 minutter pr. eksaminand inkl. votering.”

Dansk som andetsprog (DSA) er et af vores almenfag, og er obligatorisk for de elever, der har dansk som andetsprog. Du skal altså deltage i undervisningen og afslutte faget med en prøve, når du er elev på AGU-online og vurderet til at være DSA-elev. Vi tilbyder DSA på G-, E- og D-niveau.

Som DSA-elev deltager du i vores online danskundervisning, men vi sørger for, at alle opgaver og materialer er rettet mod DSA. Vi arbejder vi med de sædvanlige danskfaglige begreber og værktøjer som du kender det fra folkeskolen, men vi fokuserer mere på din sproglige udvikling. 

Selvom al undervisningen foregår online, skal du ikke sidde foran computeren hele dagen. Vi udfordrer dig til at bruge det du lærer i undervisningen i din dagligdag. Det er det vi mener, når vi siger, at vi på AGU-online forbinder teori og praksis. Det kan eksempelvis være, at du skal tage ud og lave interviews, tage billeder, lave videooptagelser eller noget helt andet i forbindelse med de forskellige opgaver. På denne måde kommer du til at udforske din kreativitet, lærer nye måder at fremlægge din viden på samt at bruge din viden i praksis.

Vi sørger selvfølgelig for, at undervisningen foregår i et tempo som alle kan være en del af og føle sig trygge i. Din DSA-lærer vil hjælpe dig igennem hvert trin af din udvikling. 

 

Rammerne for prøven i DSA:

G-niveau

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio med tre til fem tekster fra forskellige genrer. Læreren fastsætter de nærmere rammer for præsentationsportfolioens udformning, indhold og omfang.

 Læreren godkender præsentationsportfolioen, der udarbejdes individuelt, som eksaminationsgrundlag, og portfolioen fremsendes til censor forud for prøven. 

Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed per eksaminand – inkl. votering. Præsentationsportfolioen danner udgangspunktet for den faglige dialog ved eksaminationen.” 

 

E-niveau 

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio med tre til fem tekster fra forskellige genrer. Læreren fastsætter de nærmere rammer for præsentationsportfolioens udformning, indhold og omfang. 

Læreren godkender præsentationsportfolioen, der udarbejdes individuelt, som eksaminationsgrundlag, og portfolioen fremsendes til censor forud for prøven. 

Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed per eksaminand – inkl. votering. Præsentationsportfolioen danner udgangspunkt for den faglige dialog ved eksaminationen.” 

 

D-niveau 

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio med fem tekster med vægt på skriftlighed og variation i genrer. Præsentationsportfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med forskellige genrer med mere komplekse problemstillinger. 

Læreren fastsætter de nærmere rammer for præsentationsportfolioens udformning, indhold og omfang. 

Læreren godkender præsentationsportfolioen, der udarbejdes individuelt, som eksaminationsgrundlag, og portfolioen fremsendes til censor forud for prøven.

Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed per eksaminand – inkl. votering. Præsentationsportfolioen danner udgangspunkt for den faglige dialog ved eksaminationen.”

Matematik er et vores almene og obligatoriske fag. Du skal altså deltage i undervisningen og afslutte faget med en prøve, når du er elev på AGU-online. Vi tilbyder matematik på G-, E- og D-niveau.

I matematik arbejder vi med de sædvanlige matematiske begreber og værktøjer, som du kender det fra folkeskolen. Men vi arbejder med tallene i vores hverdag og kombinerer på den måde teori og praksis – matematik findes i alle lag af vores liv. Vi lærer dig om de teoretiske dele af matematikken og så bruger vi dem i praksis. Du vil opleve at skulle arbejde både kreativt, men også løsningsorienteret. Vi lærer dig altså at bruge matematik i din dagligdag, og undervisningen vil hjælpe dig til at forstå sammenhængen mellem hverdagslivet og erhvervslivet. Du vil også blive bedre til at styre din egen privatøkonomi – hos os klæder vi dig på til den virkelige verden.

Vi sørger selvfølgelig for, at undervisningen foregår i et tempo som alle kan være en del af og føle sig trygge i. Din matematiklærer vil hjælpe dig igennem hvert trin af din udvikling. 

 

Rammerne for prøven i Matematik:

G-niveau

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen kan udarbejdes individuelt eller i grupper af op til tre eksaminander. Præsentationsportfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med fire forskellige emner fra hverdags-, erhvervs- eller samfundslivet, og omfatte undersøgende og praksisnær anvendelse af matematik. Præsentationsportfolioen skal desuden indeholde dokumentation for fire forskellige matematiske discipliner. Præsentationsportfolioen skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt. 

Læreren fastsætter de nærmere rammer for præsentationsportfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag. Præsentationsportfolioen fremsendes til censor forud for prøven. Indeholder præsentationsportfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse, billeddokumentation eller anden form for information om produktet. 

Der gennemføres en mundtlig prøve på 30 minutter pr. eksaminand inkl. votering. 

Eksaminanden eller gruppen af eksaminander vælger, hvilket produkt fra præsentationsportfolioen, der skal være udgangspunkt for den mundtlige præsentation. Den mundtlige præsentation må højst vare halvdelen af eksaminationstiden. Ved eksaminandens fremlæggelse inddrages aktuelle og relevante faglige emner og problemstillinger. Der føres herefter en faglig dialog om præsentationen, og efterfølgende de øvrige produkter i præsentationsportfolioen.”

 

E-niveau 

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen kan udarbejdes individuelt eller i grupper af op til tre eksaminander. 

Præsentationsportfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med fire forskellige emner fra hverdag-, erhvervs- eller samfundslivet, og omfatte undersøgende og praksisnær anvendelse af matematik. Præsentationsportfolioen skal desuden indeholde dokumentation for fire forskellige matemat ske discipliner. Af de fire materialer, skal de to være skriftlige. Præsentationsportfolioen skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt. 

Læreren fastsætter de nærmere rammer for præsentationsportfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag. 

Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed pr. eksaminand inkl. votering. 

Eksaminanden eller gruppen af eksaminander vælger, hvilket produkt fra præsentationsportfolioen, der skal være udgangspunkt for den mundtlige præsentation. Den mundtlige præsentation må højst vare halvdelen af eksaminationstiden. Ved eksaminanden eller gruppen af eksaminanders fremlæggelse inddrages aktuelle og relevante faglige emner og problemstillinger og anvendelse af hjælpemidler. Der føres herefter en faglig dialog om præsentationen, og efterfølgende de øvrige produkter i præsentationsportfolioen.” 

 

D-niveau 

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen kan udarbejdes individuelt eller i grupper af op til tre eksaminander. 

Præsentationsportfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med fire forskellige emner fra hverdag-, erhvervs- eller samfundslivet, og omfatte undersøgende og praksisnær anvendelse af matematik. Præsentationsportfolioen skal indeholde dokumentation for fire forskellige matematiske discipliner. Af de fire materialer, skal de to være skriftlige. Præsentationsportfolioen skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt. 

Læreren fastsætter de nærmere rammer for præsentationsportfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag. Præsentationsportfolio udarbejdes individuelt eller i grupper af op til tre eksaminander. 

Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed pr. eksaminand inkl. votering.

Eksaminanden eller gruppen af eksaminander vælger, hvilket produkt fra præsentationsportfolioen, der skal være udgangspunkt for den mundtlige præsentation. Den mundtlige præsentation må højst vare halvdelen af eksaminationstiden. Eksaminationen starter med eksaminandens eller gruppen af eksaminanders fremlæggelse af ét af produkterne fra præsentationsportfolio. Ved eksaminandens fremlæggelse inddrages aktuelle og relevante faglige emner og problemstillinger og anvendelse af hjælpemidler. Der føres herefter en faglig dialog om præsentationen, og efterfølgende de øvrige produkter i præsentationsportfolioen.”

Identitet og medborgerskab (I&M) er et af vores almene og obligatoriske fag. Du skal altså deltage i undervisningen når du er elev på AGU-online, men du skal kun afslutte faget med en prøve, hvis det bliver udtrukket til det. Hvis faget ikke udtrækkes til prøve, vil du få en standpunktskarakter. Vi tilbyder I&M på G-niveau.

I I&M arbejder vi med, hvad det vil sige at være aktive borgere i det danske samfund. Faget har elementer fra sociologi, religion, psykologi og historie, og vi beskæftiger os med aktuelle samfundsforhold. Formålet med faget er at opbygge dine evner til at tage ansvar, forstå kulturelle forskelle og navigere i forskellige fællesskaber, samt at støtte din evne til at tage selvstændige valg.

Selvom al undervisningen foregår online, skal du ikke sidde foran computeren hele dagen. Vi udfordrer dig til at bruge det du lærer i undervisningen i din dagligdag. På AGU forbinder vi 2/3 teori og 1/3 praksis i vores undervisning. Vi vil altså forberede dig til at gå ud i erhvervslivet og samfundet med oprejst pande. Du vil blive udfordret til at tænke kritisk, kende forskellige ideologiske og politiske livssyn, og kunne sætte disse i perspektiv. 

Vi sørger selvfølgelig for, at undervisningen foregår i et tempo alle kan være en del af og føle sig trygge i. Din I&M lærer vil hjælpe dig igennem hvert trin af din udvikling.

 

Rammerne for prøven i Identitet & Medborgerskab:

G-niveau

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio.   Præsentationsportfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med to forskellige emner fra hverdagslivet eller arbejdslivet. Læreren fastsætter de nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag.  

Præsentationsportfolioen udarbejdes individuelt eller i grupper af højst tre eksaminander og fremsendes til censor forud for prøven.  

Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed pr. eksaminand – inkl. votering. Prøven kan tilrettelægges som en gruppeprøve. Eksaminanderne bedømmes individuelt. Portfolioen danner udgangspunktet for den faglige dialog ved eksaminationen.”  

Engelsk er et af vores valgfag og et fag, der kan blive udtrukket til prøve. Det vil sige, at du kun skal afslutte faget med en prøve, hvis du har det som valgfag og det bliver udtrukket. Hvis faget ikke udtrækkes til prøve, vil du få en standpunktskarakter. Vi tilbyder Engelsk på G-, E- og D-niveau.

I engelsk arbejder vi med engelske fagbegreber og metoder, og anvender det i praksis. Undervisningen vil gøre dig bedre til at læse, skrive og ikke mindst tale engelsk, samtidig med, at du vil få viden om de engelsktalende lande, deres historie og kultur.

Vi vil komme til arbejde med forskellige typer af tekster, billeder og videoer og lærer dig kreative tilgange til faget. Vi udfordrer dig til at bruge det du lærer i din dagligdag. På AGU-online forbinder vi 2/3 teori og 1/3 praksis i vores undervisning, og det gør vi også i engelskfaget. Det du lærer og producerer af produkter og projekter, vil ikke bare vil være en del af dit arbejdsportfolio, men viden som du kan tage med dig videre efter AGU-online.

Hvis du vil på HF efter, at du har afsluttet din tid på AGU-online, så skal du have bestået engelsk på minimum D-niveau.

Vi sørger selvfølgelig for, at al undervisning foregår i et tempo som alle kan være en del af og føle sig trygge i. Din engelsklærer vil hjælpe dig igennem hvert trin af din udvikling.

 

Rammerne for prøven i Engelsk:

G-niveau

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Portfolioen udarbejdes individuelt. Hvis et eller flere produkter er udarbejdet i en gruppe, skal det så vidt muligt fremgå, hvilke dele eksaminanden har udarbejdet. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag, og den skal indeholde mindst fire produkter, herunder mindst to korte, skriftlige produkter. Indholdet i portfolioen skal være varieret. 

Læreren kan fastsætte nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Den mundtlige prøve kan være individuel eller en gruppeprøve. I en gruppe kan der være op til tre eksaminander. 

I uddannelsestiden forbereder eksaminanden/gruppen et mundtligt oplæg på ca. fem minutter per eksaminand. Det mundtlige oplæg omhandler et selvvalgt tema eller problemstilling fra dagligdag eller samfundsliv, som er behandlet i et eller flere produkter i præsentationsportfolioen og godkendt af læreren. 

Præsentationsportfolioen sendes til censor forud for prøven sammen med en oversigt over eksaminandernes/gruppernes valg af tema/problemstilling. Portfolioen er udgangspunkt for den faglige dialog og indgår i den samlede bedømmelse af eksaminandens præstation. 

Prøven indledes med eksaminandens præsentation af sig selv og præsentationsportfolioen. Herefter følger eksaminandens/gruppens oplæg og en faglig samtale om temaet eller problemstillingen. Eksaminationen varer 30 minutter pr. eksaminand inkl. Votering.”

 

E-niveau

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Portfolioen udarbejdes individuelt. Hvis et eller flere produkter er udarbejdet i en gruppe, skal det så vidt muligt fremgå, hvilke dele eksaminanden har udarbejdet. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag, og den skal indeholde mindst fire produkter, herunder mindst to længere skriftlige produkter. Indholdet i portfolioen skal være varieret. Læreren kan fastsætte nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. 

Den mundtlige prøve kan være individuel eller en gruppeprøve. I en gruppe kan der være op til tre eksaminander. I uddannelsestiden forbereder eksaminanden/gruppen et mundtligt oplæg på ca. 5-10 minutter per eksaminand. Det mundtlige oplæg omhandler et selvvalgt kulturelt eller samfundsrelateret tema eller problemstilling, som er behandlet i et eller flere produkter i præsentationsportfolioen og godkendt af læreren. 

Præsentationsportfolioen sendes til censor forud for prøven sammen med en oversigt over eksaminandens/gruppernes valg af tema/problemstilling. Portfolioen er udgangspunkt for den faglige dialog og indgår i den samlede bedømmelse af eksaminandens præstation. 

Prøven indledes med eksaminandens præsentation af sig selv og præsentationsportfolioen. Herefter følger eksaminandens/gruppens oplæg og en faglig samtale om temaet eller problemstillingen. I løbet af prøven laver eksaminanden/gruppen en perspektivering, der er relevant for emnet. Eksaminationen varer 30 minutter pr. eksaminand inkl. votering.”

 

D-niveau

”På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Portfolioen udarbejdes individuelt. Hvis et eller flere produkter er udarbejdet i en gruppe, skal det så vidt muligt fremgå, hvilke dele eksaminanden har udarbejdet. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag, og den skal indeholde mindst fire produkter, herunder mindst to længere, skriftlige produkter i forskellige genrer. Indholdet i portfolioen skal være varieret. 

Læreren kan fastsætte nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Den mundtlige prøve kan være individuel eller en gruppeprøve. I en gruppe kan der være op til tre eksaminander. 

I uddannelsestiden forbereder eksaminanden/gruppen et mundtligt oplæg på ca. 5-10 minutter per eksaminand. Det mundtlige oplæg omhandler et selvvalgt kulturelt eller samfundsrelateret tema eller problemstilling, som er behandlet i et eller flere produkter i præsentationsportfolioen og godkendt af læreren. 

Præsentationsportfolioen sendes til censor forud for prøven sammen med en oversigt over eksaminandernes/gruppernes valg af tema/problemstilling. Portfolioen er udgangspunkt for den faglige dialog og indgår i den samlede bedømmelse af eksaminandens præstation. 

Prøven indledes med eksaminandens præsentation af sig selv og præsentationsportfolioen. Herefter følger eksaminandens/gruppens oplæg og en faglig samtale om temaet eller problemstillingen. I løbet af prøven laver eksaminanden/gruppen en kulturel eller samfundsfaglig perspektivering. Eksaminationen varer 30 minutter pr. eksaminand inkl. votering.”

Naturfag er et af vores valgfag og et fag, der kan blive udtrukket til prøve. Det vil sige, at du kun kommer til eksamen i naturfag, hvis du har det som valgfag, og faget bliver udtrukket. Hvis faget ikke udtrækkes til prøve, vil du få en standpunktskarakter. Vi tilbyder naturfag på G-, E- og D-niveau.

I naturfag arbejder vi teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed, miljø og natur. Vi arbejder med en bred vifte af fag, og kommer til at lære dele af fysik, kemi, naturgeografi, matematik og biologi. Hos os vil du komme til at lære naturen, dens love og den fysiske verden bedre at kende. Når vi arbejder med naturfag online, forbinder vi som i al vores undervisning teori og praksis. For dig vil det betyde, at du ikke bare skal sidde foran skærmen og følge med i et eksperiment, men du skal faktisk ud og undersøge den virkelige verden. Vi komme til at udfordre og udfolde din nysgerrighed og styrke din interesse i faget.

Vi sørger selvfølgelig for, at al undervisning foregår i et tempo alle kan være en del af og føle sig trygge i. Din naturfagslærer vil hjælpe dig igennem hvert trin af din udvikling.

 

Rammerne for prøven i Naturfag: 

D-niveau

”Eksaminanden udvælger under vejledning af læreren to emner med forskelligt naturfagligt indhold fra sin arbejdsportfolio til brug for sin præsentationsportfolio. Materialet skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt. 

Præsentationsportfolioen indeholder beskrivelser af forsøg eller undersøgelser, og kan eksempelvis indeholde billeder, film, plancher, resultater af forsøg eller undersøgelser og anvendt teori. Omfanget af hvert af de bearbejdede emner i præsentationsportfolioen skal normalt maksimalt svare til 6 A4-sider. 

Præsentationsportfolioen godkendes af læreren som eksaminationsgrundlag, og sendes til censor i god tid inden prøven. Indeholder præsentationsportfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse, billeddokumentation eller anden form for information om produktet. 

Der eksamineres i det ene eller begge emner afhængigt af eksaminationens forløb. Der er mulighed for at give tid til teknisk forberedelse, for at klargøre eksempelvis en forsøgsopstilling. 

Eksaminanden indleder med at fremlægge sin præsentationsportfolio. Herefter former eksaminationen sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er 30 minutter inkl. Votering”.

 

E-niveau

”Eksaminanden udvælger under vejledning af læreren to emner med forskelligt naturfagligt indhold fra sin arbejdsportfolio til brug for sin præsentationsportfolio. Materialet skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt. 

Præsentationsportfolioen indeholder beskrivelser af forsøg eller undersøgelser, og kan eksempelvis indeholde billeder, film, plancher, resultater af forsøg eller undersøgelser og anvendt teori. Omfanget af hvert af de bearbejdede emner i præsentationsportfolioen skal normalt maksimalt svare til 4 A4-sider. 

Præsentationsportfolioen godkendes af læreren som eksaminationsgrundlag, og sendes til censor i god tid inden prøven. Indeholder præsentationsportfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse, billeddokumentation eller anden form for information om produktet. 

Der eksamineres i det ene eller begge emner afhængigt af eksaminationens forløb. Der er mulighed for at give tid til teknisk forberedelse, for at klargøre eksempelvis en forsøgsopstilling. 

Eksaminanden indleder med at fremlægge sin præsentationsportfolio. Herefter former eksaminationen sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er 30 minutter inkl. Votering”.

 

G-niveau

”Eksaminanden udvælger under vejledning af læreren to emner med forskelligt naturfagligt indhold fra sin arbejdsportfolio til brug for sin præsentationsportfolio. Materialet skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt. 

Præsentationsportfolioen indeholder beskrivelser af forsøg eller undersøgelser, og kan eksempelvis indeholde billeder, film, plancher, resultater af forsøg eller undersøgelser og anvendt teori. Omfanget af hvert af de bearbejdede emner i præsentationsportfolioen skal normalt maksimalt svare til 2 A4-sider. 

Præsentationsportfolioen godkendes af læreren som eksaminationsgrundlag, og sendes til censor i god tid inden prøven. Indeholder præsentationsportfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse, billeddokumentation eller anden form for information om produktet. 

Der eksamineres i det ene eller begge emner afhængigt af eksaminationens forløb. Der er mulighed for at give tid til teknisk forberedelse, for at klargøre eksempelvis en forsøgsopstilling. 

Eksaminanden indleder med at fremlægge sin præsentationsportfolio. Herefter former eksaminationen sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er 30 minutter inkl. Votering”.

Beskrivelse på vej!

Erhvervstræning

Som elev på AGU-online kan du komme i erhvervstræning. Det betyder, at du finder en virksomhed, hvor du gennem deltagelse i deres arbejdsopgaver får erfaringer, der styrker og kvalificerer dit valg af uddannelse og erhverv. Når du er i erhvervstræning følger du ikke den normale undervisning på AGU-online.
Hvis du gerne vil i erhverstræning, hjælper og guider vi dig igennem hele processen. Din stamlærer vil komme på ”besøg” online og hører hvordan det går, og hjælpe hvis du oplever nogle udfordringer. 

Du kan være i erhvervstræning i op til to uger ad gangen og højst fire uger i alt pr. halve år. Erhvervstræning kan både være i offentlige og private virksomheder. Når du er i erhvervstræning, må du ikke bidrage direkte til virksomhedens produktion. Det vil sige, at det du laver, ikke må bidrage direkte til virksomhedens indtjening. Der er tale om deltagelse i undervisning under arbejdspladslignende vilkår i en virksomhed. Vi har derfor løbende have fokus på, at du er i et læreforhold og ikke er en egentlig arbejdskraft for virksomheden.

Erhvervstræningen kan også bruges som adgang til at få en praktikplads eller komme i beskæftigelse i en virksomhed efter AGU-online.

Du modtager din sædvanlige skoleydelse når du er i erhvervstræning.

Kombinationsforløb

På AGU-online har du mulighed for at komme på det vi kalder et kombinationsforløb. Det betyder, at du i op til fem uger har mulighed for at modtage undervisning på fx en erhvervsskole eller et gymnasium, hvor der undervises i kompetencegivende elementer fra ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.

Formålet med kombinationsforløbene er at bygge en bro mellem forskellige skoleformer, samt at skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til især erhvervsuddannelserne og eventuelt de gymnasiale uddannelser.

Hvis du gerne vil have et kombinationsforløb, hjælper vi dig selvfølgelig med det og vi udvikler løbende nye samarbejdsaftaler med skoler for at sikre, du kommer ud i det rette forløb.

Prøver

Som elev på AGU-online skal du til tre prøver. Dansk/DSA og matematik er obligatoriske fag, som kan vælges på niveauerne G, E, D.

Derudover skal du til prøve i ét af dine andre fag. Der trækkes lod blandt dine andre fag, som kan være: Engelsk, naturfag, identitet & medborgerskab.

Du vil få at vide hvilket fag, der er udtrukket og hvornår du skal til prøve 7 til 21 dage før prøven finder sted. De fag, der ikke udtrækkes til prøve, afslutter du med en standpunktskarakter.

Du skal til prøve når du afslutter et fag og når:

  • Du har opnået et tilstrækkeligt fagligt niveau
  • Du har tilstrækkeligt materiale i din portfolio

Det er din lærer der vurderer, hvornår ovenstående er opfyldt, og du er klar til at gå til prøve.

Alle prøver er såkaldte portfolioprøver. En portfolio er en samling produkter og opgaver, som viser, hvad du har arbejdet med. Herfra udvælges 4-5 opgaver du har lavet i løbet af din tid på AGU inklusiv en præsentation. Det er din præsentationsportfolio. Den sendes til censor, og er dit bedømmelsesgrundlag for prøven. Din lærer vil hjælpe dig med at udvælge materiale til din præsentationsportfolio.

Du kan se en video om hvordan du går til portfolioprøve HER.

 

Hvordan foregår prøven:

Prøven tager 30 minutter. Du forbereder på forhånd en fremlæggelse på ca. 10-12 minutter og herefter er der 12-15 minutter hvor du er i dialog med lærer og censor, som stiller spørgsmål til dit oplæg og indholdet i din præsentationsportfolio.

Når der er gået 22-25 minutter, ”sendes du ud”, og lærer og censor voterer. Når de er færdige med det, bliver du igen lukket ind og får din karakter, som bliver givet ud fra 7-trinsskalaen.

Oversigt over fag og prøveform:

Almene Fag Niveau Prøve Bedømmelse
Dansk (Obligatorisk)
G, E og D
Portfolioprøve
7-trinsskala
Matematik (Obligatorisk)
G, E og D
Portfolioprøve
7-trinsskala
I&M (Udtrækkes)
G
Portfolioprøve
7-trinsskala
Valgfag Niveau Prøve Bedømmelse
Engelsk (Udtrækkes)
G, E og D
Portfolioprøve
7-trinsskala
Naturfag (Udtrækkes)
G, E og D
Portfolioprøve
7-trinsskala
Samfundsfag (Udtrækkes)
Intro/G
Portfolioprøve
7-trinsskala

Du kan læse mere om prøverne, når du går ind på hver enkelt fag. Klik her!

Efter AGU

Når du har afsluttet din uddannelse på AGU-online, vil du være klar til at komme videre ud på en erhvervsuddannelse, en 2-årig HF, en anden gymnasial uddannelse eller gå direkte ud i et ufaglært job. 

Du skal undervejs være opmærksom på både dine personlige og faglige mål, da dine muligheder efter AGU-online afhænger af hvilke fag du har afsluttet og på hvilket niveau du har afsluttet dem på. Vi hjælper dig selvfølgelig med det.

Adgangskrav til HF
For at blive kvalificeret til at starte på den 2-årige HF, skal du tage forberedelseseksamen til HF på AGU. Den består af følgende fag:

  • Dansk på D niveau eller dansk som andetsprog (DSA) på D niveau.
  • Engelsk på D niveau
  • Matematik på D niveau
  • Samfundsfag på mindst G-niveau
  • Naturfag på mindst G-niveau

Adgangskrav til erhvervsuddannelse
For at komme ind på en erhvervsuddannelse skal du have bestået 9. klasses afgangseksamen.

Hvis du ikke har bestået afgangseksamen, men har gennemført AGU-online og bestået med mindst 2,0 i dansk og matematik på g-niveau, kan du blive optaget via en samtale på erhvervsskolen.

Du kan læse mere på www.UG.dk